Et afsæt for mit design har været min venindes smukke grønne vase fra et loppemarked for længe siden.. Formen, rillerne, farven… ledte mig på sporet af de klassiske keramikere. Skåle fra et loppemarked, bliver afsæt for mine 123-kopper…En kande på et forhistorisk museum i Istanbul, bliver afsæt for mine kander..

Formen bliver til og ud af den skabes nye former, som måske fører tilbage til den første, som så alligevel ikke helt kan genskabes… en cirkulær spiralproces. Processer der fører mig ud ad velkendte veje, med bump og stejle bakker, vigtige omveje som
forvirrer og inspirerer. Ståsteder, hvor tid og rum flyder sammen, hvor kroppen
og hænderne tager over i dialogen, legen og kampen med ler, vand og den evigt
drejende skive.

Håndværket er en del af kroppen gennem hele processen. Centreringen er afgørende for hele drejningsprocessen og suppleres med forskellige teknikker og træk. Den endelige form planlægges i processen gennem hændernes arbejde med den våde form. 

Afdrejning, afskrabning og efterbearbejdning af den læderhårde form er vigtig
for mit design. Her strammes linjer og mønstre op og formen får sit helt eget
udtryk og den sidste finish. Herefter er der tørreproces, forglødning,
glasering og glasurbrænding.

Glasuren vælger jeg ud fra egne glasurblandinger og færdigblandede glasurer. En del af mine glasurer er blandinger mellem forskellige glasurer baseret på eksperimenter og
grundigt kendskab til hvad glasurerne kan på de forskellige lertyper.

Glasurbrændingen er den sidste afgørende del af processen, her kan alting ske:
Det man forventer, det der ikke måtte ske og det helt magiske, det man måske
ikke forventede, men som blev helt fantastisk smukt. En magi, som måske kan
gentage sig i den uforudsigelige glasurbrænding, hvor der er meget på spil..